Kapitel Fireogtredive: I hvilket vor helt fejrer jubilæum

I dag får jeg at vide gennem vor tids store fælles fortælling om vores egen navle/det internationale spionnetværk, at det er ca. fire-fem år siden Projektet™ her blev søsat.

Derfor vil jeg gerne råbe hurra for mig selv og dele to skelsættende #historier med jer, kære trofaste læsere/figmenter af min egen narcissistiske fantasi. Begge er af en karakter, der nok passer sig for et jubilæum.

For det første er anti-guruernes guru, Svend Brinkmann endelig faldet til patten og er begyndt at brokke sig over det vi her på kanalen har brokket os over LÆNGE før det var cool, nemlig det vi kunne kalde “den nye politikse korrekthed”, eller, som min unge protegé Svend kalder det, “forargelsen over forargelsen” aka det faktum, at folk der klynker over at andre tillader sig at sige noget er for latterlige. Det er som talt ud af mit tastatur – han har endda lånt min, ret store, forargelse over, at JyllandsPosten altid ringer to gange/trykker stakkels dumme unge menneskers kødsovskrænkelser bare for at hidse sig selv og deres læsere op.

Nå, men læs selv her og se, om ikke det er fed tjald, eller hvad det nu hedder. Jeg skriver sgisme også snart en selvhjælpsbog, der skal hedde: Folk, der brokker sig over at andre brokker sig, skal fucke rigtigt meget af, siger alle de kloge.

Og når så vi er færdige med dét selvforherligelsesprojekt, så kommer den rigtige historie. Og det er én jeg har siddet på i noget tid, for det er nemlig en sprængfarlig affære.

Det viser sig simpelthen, at der er nogle flinke nazister ovre i de britiske kolonier, der har forsynet mig/verden med vaskeægte nyhedsstof til dét, som det halve af det hele her på siden egentlig handler om.

Jeg ved I/i venter i åndeløs spænding, så, without further ado, HER kommer det…

 

 

 

 

 

 

 

…er I klar?

 

 

…wait for it…

 

 

 

 

 

OMG!

Jeg kan ikke rigtigt finde på noget at sige, andet end af hjertet tak for gode, som for onde år.

Link

Kapitel treogtredive: En hyldest til Danmark

I dag kom jeg til at læse en “avis” og opdagede, at Tom Jensen (det besindige menneske) åbenbart mener at burkaer vist nok måske skal forbydes, fordi man skal kunne kigge hinanden i øjnene.

Tillad mig i al beskenhed at sige, at jeg er skideligeglad og yderligere, at jeg gerne lige vil dreje dette væsentlige emne i samfundsdebatten 138°, så det kan komme til at handle om én af mine kæpheste. Det er jo ligesom mig, der er den vigtige.

Mig. den vigtige.

Fordi, det skal ikke være så negativt, det hele. Det skal ikke altid handle om at alt er noget lort og at livet bare er en skidelang tunnel mod døden (som én af vor tids store digtere udtrykker det). Der er også gode ting i livet, og ikke mindst i Det Danske Samfund™

Faktisk er det på mange måder det danske samfund og dets iboende værdier, samt det ihærdige forsvar for disse, der tillader os at leve et bare nogenlunde tåleligt liv her på jorden (+ selvfølgelig omgive os med fuldstændig overdådig luksus i fht. resten af verdens befolkning, bortset måske lige fra dem i Saudi-Arabien, men det skal vi ikke snakke om nu…).

Det Danske Samfund er m.a.o. pissefedt, fordi det ligesom opretholder nogle standarder for hvad man må og ikke må. Heriblandt er den nok allervigtigste, at vi FUCKING ALDRIG KIGGER HINANDEN I ØJNENE, OMG! og, vigtigst af alt, vi snakker bare ikke til hinanden når vi kører med det offentlige. Det kan nærmest ikke understreges nok.

Mig, når jeg tænker på folk, der ikke fatter det.

For altså, når der er nogle af mine psykolatterlige bekendte, der begynder på den fortærskede remse om at “Arhmen altså, vi er bare SÅ lukkede og hæmmede i Danmark, fx snakker vi aldrig med fremmede i bus og tog. I der-og-dér-istan, der er det bare SÅ fabelagtigt at køre i bus, folk snaarker bare SÅ meget sammen…”, ja så er det kun min gode opdragelse der forhindrer mig i at brække den nærmeste flagstang midt over og hamre den igennem brystkassen på dem, så de kan ligge der og se på dannebrog og lige tænke over, hvad det er for noget vrøvl at lukke ud, mens de udånder. Efterfølgende vil jeg så begrave dem i en navn- og hæderløs grav i den allermest øde og gudsforladte afkrog af kongeriget, man overhovedet kan tænke sig. Det bliver formentlig et sted i Jylland.

Nå, men det var vist lidt en tangent – tilbage til det væsentlige!
Sagen er jo nu engang den, at når man er på vej et eller andet sted hen, så er det ethundredemillionermilliarder procent fucking centralt, at der ikke er alle mulige belastende typer, der forsøger at kommunikere med én. Det er grundpillen i det moderne samfund, at man kan være i fucking fred, når man prøver at bevæge sig fra punkt A til B (eller hvilket punkt, man nu bevæger sig til/fra).

Bevares, buschaufføren må naturligvis gerne sige “godmorgen/dag/aften hr/frue (M/K)” når man stiger ind, for lige at signalere, at han (M/K) godt ved hvad tid på dagen det er og ikke er SÅ fuld, at han (M/K) ikke kan se, hvilken kønsidentitet man præsenterer som i dag. Det er ligesom mest betryggende i fht. resten af rejsens forløb.

Mig, mandag morgen kl. 5.47. Den kvikke læser vil bemærke, at mit kropssprog ikke rigtigt indbyder til hyggesnak.

Men (MEN!), andre mennesker må virkelig kun sige noget til én i absolut nødstilfælde. Dels sidder folk jo og hører eurodance og/eller planlægger hvordan de skal sprænge Christiansborg i luften og det vil man jo helst ikke forstyrres i, hvis man er som folk er flest. Hvis man er et nogenlunde velopdragent menneske, så vil man i øvrigt heller ikke forstyrre sagesløse mennesker, der bare sidder og prøver at flippe ud over Me & My og/eller har nederen på, over at der aldrig kom et album nr. tre med Whigfield, eller måske at de ikke kan hitte ud af sådan noget med tændsatser. Sådan er det, og det ved normale mennesker også godt.

Hvilket leder mig frem til næste punkt; nemlig at det jo ALDRIG er nogle mennesker, det kunne være fedt nok lige at vende verdenssituationen og/eller Scooter’s tekstunivers med. Det er ALTID én eller anden forbandet psykopat, der vil underholde om at vedkommende har mærkeligtfarvet udslæt på kønsorganerne, at der er for mange/for få fremmedarbejdere, at det er Illuminati og/eller “big pharma” der står bag Prins Henriks demens og de selv er bange, fordi de “ved for meget” eller lignende. Selv kan man bare sidde der og være statist i vedkommendes psykodrama og allerhøjst snige sig til at tænke, at de nok nærmere ved alt, alt for lidt.

Mig, indeni, når folk snakker til mig i bussen.

Og dér sidder man så, velnok verdens største offer, og bare lader privatsfærekrænkelserne (for ikke at snakke om kropslugte og mundvand) nærmest vælte ned over én, men andet kan man ikke rigtigt stille op, eller rettere, det ville man ikke kunne, hvis ikke man da lige boede i DANMARK!

For vi ER jo så heldige, at vi dels har en stærk tradition for, at folk der snakker til andre i offentlig transport bliver udskammet på det kraftigste – hvilket bevirker, at det kun er de allermest forhærdede afvigere, der drister sig til den slags – dels ved vi, at vi med fuld opbakning fra det omkringliggende samfund, kan rømme os og pege på skiltet med “stillezone”, eller, hvis vi ikke er så heldige faktisk at sidde i en stillekupé (og hvorfor FUCK er alle kupéer i øvrigt ikke stillekupéer, om man må spørge?!? Nå, men træerne vokser jo ikke ind i himmelen), uden videre forklaring kan rejse os og gå fra det forvorpne individ, der forsøger at krænke os med sin uønskede kommunikation.

Så altså, for lige at opsummere: Danmark er et dejligt land og det er det primært, fordi den største freak man er tvunget til at interagere med, når man er ude i offentligheden, som regel er én selv.
Det er noget nær den vigtigste frihedsrettighed, man kan tænke sig og vel nok den mest danske af alle værdier.

Dan-mark! Dan-Mark! DAN-MARK!  Love it or leave it, bitches!

 

Kapitel toogtredive: I hvilket Vor Helt glæder sig over, at man ikke har tid til at følge med + higer efter euforiserende stoffer

Breaking News: Agurketiden er forbi.

Eller, det vil sige, jeg er startet på arbejde igen, så jeg har ikke tid til at følge med i agurketiden mere. Måske er det i virkeligheden det samme for alle? Vi har ikke tid til at følge med, så der er kun et par uger om året, hvor vi opdager hvor rædderlige de historier der fylder i medierne egentlig er? Javist, #megetfilosofisk men jo under alle omstændigheder glædeligt, hvis den agurk endelig er død.

Værsgo’ – jeg har selv lavet den. Jeg bruger lidt mere eddike end de fleste, men det har jeg altså lært af min mormor. Men hun var vist nok også kommunist (man skulle nok have været der…)

Nå, men på det sidste er jeg faktisk faldet over et par “interessante” historier i dagspressen, der faktisk tyder på at agurketiden er ved at være forbi – eller at bolden i hvert fald er spillet videre fra journalister til politikere, i den stadige kamp om, hvem der kan finde på de dummeste historier.

Den ene historie jeg har læst (okay, lader som om jeg har læst – jeg er jo ikke lavet af tid, ved I nok. Så jeg læser som regel bare overskrifterne og antager at indholdet er så dumt som jeg overhovedet kan forestille mig. Det sparer mig en masse tid og har den behagelige bieffekt, at jeg kun bliver halvt så vred og ked af det som jeg burde – indholdet viser sig nemlig stort set altid at være langt tåbeligere end min forestillingsevne rækker til. Det er et trick I kan tage og bruge som jeres eget) er noget med at enhedslisten vil legalisere hash som led i narkobekæmpelsen.

This is your brain on det danske mediebillede

Bevares, det er vel som sådan ikke nyt at de forbandede hippier godt kan lide at suge bong, men det er jo altid prisværdigt når folk bruger enhver given lejlighed til at fremføre deres politiske projekt (jvf. Dansk Folkeparti og deres utrættelige kamp for et mere overskueligt farvespektrum). Og altså det er da i hvert fald noget andet end hvem der skal/ikke skal begraves hvorhenne, hvilket ellers har været Vor Tids Store Spørgsmål på spisesedlerne her den sidste uges tid. Så det er jo faktisk forfriskende, at medierne tager tråden omkring stofmisbrug op, nu hvor det mest har handlet om ting der ikke sker og (så vidt jeg kan forstå på begravelses”historien”s hovedperson) heller ikke skal ske. For altså, man kan sige hvad man vil om stofmisbrug, men det finder sgu da i det mindste sted.

Nå. Men den anden historie jeg har “læst”, det er den med Mette Frederiksen, der er rigtigt ked af at Dansk Folkepartis vælgere ikke gider stemme på hende (det er vist nok noget med, at de ikke kan overskue at “social””demokraterne” nogle gange foregiver at have en slags egentlig økonomisk politik, for det giver vældig ondt i hovedet at skulle hitte rede i). Man har så forsøgt sig med forskellige fokusgruppe-udarbejdede tiltag for at få dem over på det “rigtige” “hold” “igen” * og det har ført til at korruptionen og idiotien nu er stort set lige udbredt på begge sider af dansk “politik”, for ligesom at få målgruppen til at føle sig bedre hjemme.

I kan sige hvad i vil, men der ER altså noget om snakken med den der korruption og idioti…

Nå, men sidste skud på stammen i forsøget på at tækkes folk, der egentlig burde vide bedre, er altså som sagt denne her “historie”, som jo på sin vis hænger smukt sammen med de foregående historier, i og med at den får mig til at associere som følger:

  1. Jeg kan forstå på det hele, at marihuananana måske skal legaliseres. Men jeg forstår bare ikke, hvad folkets opium nu har gjort? Jeg troede alle var enige om at det var superfedt med den der klub, hvor man kan mødes i sin sparsomme fritid og lege, at der er en mening med galskaben (jeg har i øvrigt selv gået på kristen friskole og det har ført til at jeg både kan fadervor udenad og ikke kunne drømme om at vise mig i en kirke – så rent integrationsmæssigt forstår jeg heller ikke helt “forslaget”. Det må da være næmest ideelt at sende de der brune typer et sted hen, hvor de kan blive ligeså trætte af at høre på røverhistorier som os andre)?
  2. Selv rører jeg som bekendt ikke narko, grundet en slagkraftig blanding af stærke moralske principper og intens kujonagtighed, men man kan søreme da blive fristet til at udbede sig et sug af den pibe, de ryger inde på sossernes hovedkontor. Om det er lovligt skal jeg naturligvis ikke kunne sige, men man må i hvert fald #indrømme, at det den onde brodere mig da lader til at være noget, der virker.
  3. Socialdemokratiets åndsfader Louis Pio er som bekendt født i Roskilde. Måske kunne man begrave deres nuværende besætning dér, når nu andre ikke gider ligge der? Gerne ved siden af majestæten, gerne i en dyr sarkofag (jeg forestiller mig noget med kæder omkring) og gerne hurtigst muligt. (På forhånd) Tak.

LOLWUT?

* Den kvikke læser vil allerede have bemærket at der bruges en del anførselstegn, når vi “snakker” om “socialdemokraterne”. Det er grundlæggende fordi jeg ikke orker at skulle citere Orwell hele tiden, navnlig da jeg ikke gider læse lortet. Så bare antag at det hele betyder det modsatte af, hvad der står – så slipper vi også for at skulle 1984 “referencerne” igennem og det får mig ærligt talt til at føle mig klogere end alle de andre pseudointellektuelle, hvis vi kan springe dén kliché ovér.

Kapitel Eenogtredive: I hvilket vor helt synes det er irriterende at “debat” og “clickbait” efterhånden er blevet synonymer. Also, Det Danske Sprog, motherfucker, do you speak it?

Nu er det jo så tiden vor samtlige danske medier troller endnu hårdere end til hverdag, i et desperat håb om at få os til at interessere os bare en lille smule for deres bovlamme ævl. Fænomenet kaldes “agurketid” og har givet os sådanne udødelige klassikere som “et eller andet jeg ikke kan huske”, “Sørine Gotfredsen der lader som om hun selv tror på at det er til debat om kvinder bør dyrke lige den sport de vil” (#lukDR), “et eller andet andet jeg ikke kan huske”, “et eller andet jeg ikke VIL huske” og “ASH som kulturredaktør på berlingeren”.

Politiken vil selvsagt ikke stå tilbage, så de har trykt en slags skrivelse, der på en god dag kan kaldes hjerneaffald fra noget der overfladisk kunne minde om en slags person (vel at mærke en person, der ikke fatter et hammerslaw).

Forfatteren til dette “debatindlæg” er grundlæggende bare endnu en i den endeløse parade af sarte mimoser der føler sig forfulgte, undertrykte og nærmest truet til tavshed, på grund af deres superseje og “telling it like it is” frihedskæmperholdninger. For det er jo nærmest med livet som indsats, at man sådan vover at skrive et agurketids-indlæg, forstår man på det hele – alt imens de med stor selvfølgelighed udbreder sig i de landsdækkende medier.

Man bliver så træt.

MEGET træt. Men også (stadig) nuttet!

Jeg gider ikke linke til indlægget, da den snedige plan jo er, at man skal give braset opmærksomhed, så Politiken kan flyde ovenpå en dags tid mere. Men det er skrevet af et eller andet skravl af en muteret kakelak og handler om at det er rigtigt synd for folk, at deres tilfældige ævl ikke bliver taget mere alvorligt end videnskaben.

Spoiler alert: den snedige plan har virket helt efter hensigten. Folk har læst lortet og er blevet fortvivlede, vrede og kede af det. De har våndet sig, hylet op og (naturligvis) delt på livet løs med deres facebookvenner, så de også kunne blive forargede – og så har de selvfølgelig givet den vattede sprøjte til Politiken en masse phat clixx, nu de var i gang.

Planen er ikke vildere end som så. Men det værste er, at den virker.

Så vidt, så godt.

Undertegnede har også læst smøren (man #følgervelmed) og er selvsagt også blevet stødt på manchetterne over et indlæg, der dårligt nok er en retarderet bjergged værdigt. Hvis man absolut VIL stile efter at være agurketidens mest outrerede grødhoved, så kunne man i det mindste have gjort sig den ulejlighed at skrive om at jorden er hul og fyldt med nazi-UFOer eller lignende. Det havde, om ikke andet, været mere underholdende end en gang flæberi om, hvor synd det er for kernesunde Ninkadette Ninusson, at alle ikke kaster sig for hendes fødder og ubetinget hylder hendes geniale forretningsmodel med at tage penge fra nogle desperate stakler med autistiske unger.

I sin forargelse skal man dog VIRKELIG ikke glemme, at det er helt fint og i orden, at rende rundt og være helt brændt af oveni kasketten, endsige skrive “debatindlæg” om det. Det må man rigtigt gerne og det er kort sagt bare fint. Folk skal have lov til den slags!

Faktisk er det nemlig vores grundlovssikrede ret, godt at måtte være en stor fed oggenok, en kæmpe piksspasser og en lame-ass varyl. Det er én af de allerførste og vigtigste paragraffer i hele grundloven.

For ligesom at dokumentere min påstand, får I lige et billede af grundloven. Man skal bare zoome lidt, så er den der.

Okay, det står der måske ikke ligefrem, men det er nu engang min holdning, at det er sådan grundloven er. So there.

Nå, men ja, han er selvsagt en båtnakke af dimensioner og det er noget henrivende dumt noget, han får skrevet. Men det er jo altså sådan set også okay. Der skal også være plads til idioter i det moderne samfund. Hvor var vi ellers ikke henne?

Det VIRKELIGT forargelige ved indlægget er dog gået de flestes næser forbi, i deres iver for at snakke om at videnskaben er fed nok og at random dudes/dudettes ikke skal komme alt for godt i gang.

Jeg taler naturligvis om følgende citat: “blablablablabla dubiøse relationer til sukkerindustrien blablabla…”

“dubiøse relationer til sukkerindustrien”

O

M

G

M

A

N

D

Dubiøse fucking relationer, maaan.

Arhhmenforfilanda.

Dubiøse Relationer™

Der er satanbrodereme ikke nogen rigtige mennesker der bruger ordene “dubiøse relationer” på dansk. Selv Mads Holger ville stikke dig en syngende ørefigen og sige du skulle tale lidt mindre opstyltet (hvis ikke han havde taget billetten, altså. Men okay, så blev han da sparet for at opleve dette rovmord på det højstærede Danske sprog..).

Vis os dog lige det minimum af konduite at køre dit indlæg igennem google translate, eller noget, så det kommer til at ligne menneskesprog bare en lille smule. Det kan selv gymnasieelever finde ud af, ffs.

I tror måske jeg overdriver. Det gør jeg iKKE! #srsbsnsomfg

Så for lige at konkludere, vil jeg bare, på min egen stilfærdige måde, slutte af med at sige “kære Christopher. Fuck dig pissemeget. Jeg håber du vågner op med en slatten kængurupik i øret, din nar.”

KH Jeppe

P.S. – Her får I til gengæld et par vaskeægte kontroversielle holdninger: kvindefodbold er MEGET federe end herrefodbold og “Heroes” er bedre med Celtic Frost end med Bowie. Så er det sagt – nu sidder jeg bare og venter på det hemmelige politi…

Kapitel WTF: I hvilket vor helt synes, at det hele er lidt (for) morsomt

Godaw sække.

Den havde (v)i sgi alligevel ikke set komme, hvad? #takforkaffe som de unge ville sige, hvis de fattede noget.

LOL

lol

Nå, men her kommer en “lille” kommentar på den, ret pudsige, tid vi lever i og den hylemorsomme debat, som på mange måder tydeliggør de lysere og komiske sider i tilværelsen.

Først og fremmest: der er noget utroligt morsomt over at prædike at folk ikke bare skal købe smædekampagnerne om Trump ukritisk, samtidig med at man tydeligvis ikke har kigget alt det man tror man ved om Hillary bare LIDT efter i sømmene.

Hillary er jo, mildt sagt, blevet undersøgt i hoved og røv, uden at man har kunnet finde noget – alligevel hævder folk at “vide” at hun er dybt korrupt, hvilket naturligvis “ikke” har noget at gøre med at hun er blevet svinet til i omtrent 25 år.

Det ER da lidt morsomt.

Og nej, hun var jo ikke fx gået i krig med Rusland; det er totalt absurd at antage.

Men altså; nej, verden er ikke gået under, af at Trump er blevet valgt. Det tror jeg sådan set heller ikke den gør (og hvis den endelig gør, så kan vi jo ikke gøre noget ved det – så frem med violinen, så i er klar til når Rom brænder).

_88160170_trump-promo

Det bliver meget elitært med alle de referencer, hva’?

Jeg synes man bør afholde sig fra dommedagsstemningen. Om ikke andet, så fordi det er sjovere at grine end at græde.

Men jeg synes også det virker lidt mærkeligt at tro, som nogle gør, at USA bare er og bliver “fedt” – og altid vil være det uafhængigt af fx Trump.

For altså; det betyder immervæk noget, hvem der sidder på magten – for eksempel er det ret tydeligt at Bush jr. faktisk HAR været en hel del værre for USA og verden end Obama var, uanset om man så i øvrigt mener at han er den genfødte messias eller ej.

Så ligefrem jubeloptimist er der måske heller ikke grund til at være.

Endelig synes jeg, at det er naturligt nok at folk er lidt nede over at deres foretrukne kandidat til jordens vel nok mest magtfulde position har tabt. Det må man sgu godt brokke sig lidt over, også selvom der er gået et par dage.

Så jeg fatter ikke helt folk, der siger at nu må folk skynde sig at lukke røven med deres utilfredshed, i demokratiets navn. Det virker bare fjollet, snarere end morsomt.

(NB: Trump fik trods alt *færre* stemmer og det ud af den halvdel af befolkningen der stemte, så han inkarnerer vel ikke ligefrem folkedybet og almenviljen?)

Det ligger jo ligesom lidt i fri meningsdannelse osv. at folk kan være uenige med flertallets afgørelse (og måske endda driste sig til at udtrykke denne uenighed).

 

Kærlig hilsen

En, lidt træt, ytringsfrihedsfundamentalist

P.S. – Hil Satan

P.P.S. – Luk DR

Kapitel niogtyve: “Hvad censur er og ikke er” aka “Luk nu for Satan i møgfuckerhelvede røven med jeres infantile hottentot-ævl, i fede pikspassere”

Nå. Nu er det åbenbart ligesom USSR og ISIS, hvis man ikke siger “hottentot” og “neger” – og SÅ bliver hysteriet og relativismen vist ikke vildere. Så fri er min associationsevne i hvert fald ikke, men jeg er selvfølgelig heller ikke helt så postmoderne anlagt som nogle af vor tids “konservative”.

Helt grinagtigt bliver det, når man så korser sig og henviser til at fx “nigger” jo er et helt andet og meget, meget grimt og farligt ord.

Men “nigger” blev jo faktisk også anvendt helt uproblematisk tidligere – og det gjorde slaveriet jo så også, kan man sige.

Begge ting gik man så – i øvrigt under mange forargede protester fra folk, der syntes det var noget værre pjat at holde op med – væk fra og i dag er nærmest alle enige om, at det nok egentlig var meget godt, man holdt op med det.

Man siger jo heller ikke fruentimmer og kælling i dag, selvom det har været helt neutrale ord tidligere. Bare for at bruge et helt oplagt eksempel.

Man bruger heller ikke fx “nigger” eller “kælling” som “neutrale” udtryk eller fagudtryk, selvom man snakker om en periode, hvor det faktisk var normalt at bruge den slags udtryk.

Den sidste undersøgelse jeg har set, fortæller at over 9/10 af de mennesker det handler om (negerne, i ved), ikke synes det er et fedt eller neutralt udtryk at bruge om dem.

Det er SERIØST ikke raketvidenskab.

Men det er altså virkelig ikke FORBUDT at sige neger, eller hottentot, eller nigger, eller jødesmovs, eller hvad man ellers kan hitte på af artige sager, for at vise at man i hvert fald ikke er sådan en “politisk korrekt” én. Så længe man lige holder sig fri af racismeparagraffen, så må man fyre den af ligeså tosset man vil.

Og altså, det skal man da bare gøre ALT det man overhovedet lyster. Man kan bare ikke komme udenom at man generer folk, ved at gøre det. Det ved man godt – ellers ved man det nu.

Men det er STADIG ikke forbudt at genere folk – man kan bare risikere at de svarer igen, de lømler. At de tillader sig at mene noget andet om det man går og siger, end én selv. At de har en anden holdning, med andre ord (og formentlig også væsentligt bedre argumenter). Det oplever de fleste af os hver evig eneste dag. Uden at få mindelser til sovietunionen, i øvrigt.

For det ER ikke censur, meningstyranni, eller “politisk korrekthed”, eller hvad man ellers kan finde på af debatstoppende trylleord – det er motherfucking YTRINGSFRIHED, venner. Også kaldet debat.
Det der pjank det demokratiske samfund hviler på, i ved.

Kapitel otteogtyve: Ungdommen nutildags aka “Leave Yahya alone!”

I disse for vort land så svære tider, hvor selv ikke et veritabelt fyrtårn af ytringsfrihedsforkæmperi som Pia Kjærsgård tør støtte op om en satiretegners ret til at tegne dumme, platte og fornærmende ting, men istedet forfalder til krav om kujonagtig selvcensur (jeg er sikker på, at det må være fordi hun er bange for konsekvenserne, at hun på den måde går imod egne principper om fri debat osv. – det er nok svinelobbyen der har haft fat i hende), er der stadig ting at glæde sig over. Det skal det handle om i dag. Hurra! Glæde!

fake-smile-229x300

Weeeeeeee!

Det er nemlig også SRP-tid i gymnasieverdenen og i den sammenhæng kan man glæde sig over at der trods alt ER enkelte faste holdepunkter her i vort postmoderne helvede af en tilværelse, der jo nærmest bare er én menings- og endeløs parade af småkager, fast arbejde og gratis velfærdsgoder.

Det er nærmest ikke til at bære, men der er som sagt noget at klynge sig til, for plus ça change, plus c’est la même chose, som vi verdensmænd siger (det betyder vist et eller andet med baguettes og internetmemes – jeg har bare nakket det fra wikipedia, for at virke som om jeg fatter noget. Meget a pros pros gymnasier og studieretningsprojekter…).

Det er godt at huske på, for ellers kunne man godt komme til at føle sig bange og rodløs i en tid, hvor DR ikke har oprettet en ny ligegyldig tv-kanal i snart tre uger.

Nå, men til sagen (fuck nu af, DR. Rejs dog hjem til nærområderne i gyngemosen og lad os andre slippe for at betale til jer og jeres mærkelige kultur, som ærligt talt ikke hører hjemme i et moderne samfund).

Jeg mener, til sagen: der er grund til glæde over, at alt faktisk er ved det gamle. For lærere synes enten at opgaver der klokkeklart er til -3 skal bestå (hvilket jeg ser som et tegn på at man, et unævneligt sted i Jylland, holder den hæderkronede tradition med at have seksuelle forhold til sine elever i hævd), eller også sidder man på internettet og brokker sig over ungdommen nutildags. Og så kan tingene vist ikke blive mere stabile og traditionsbundne (selv Mads Holger kan efterhånden ikke være med, så konservativt er det).

Nå, men hvornår skal du til for alvor at hænge folk ud, Jeppe? Spørger i så – og jeg er meget glad for netop det spørgsmål.

tumblr_n7fhp7lxDz1s14bpqo9_400

Weeeeeeee!

Jeg er nemlig, et unavngivet sted på internettet, faldet over følgende lækage fra en opgave, postet midt i den bedste sendetid, af en eller anden stakkels drønnert der ikke vidste at spydspidsen af dansk tabloidjournalistik (hvor meget DR end lægger sig i selen for at nå samme sladderpresseniveau) var til stede.

Og jeg citerer:

“… at de unge egentlig var trætte af de gamle normer: At man levede for at studere og døde for ingenting. De skulle studere hele tiden, blive klogere, få en bedre uddannelse, få et godt job, få børn og dø. Det var hvad deres forældre og bedsteforældre havde gjort, og det fik dem til at indse, at det ikke var det de ville med livet.”

Skarpt efterfulgt af bemeldte personages egen kommentar:

“Der er bare dage, hvor det er lidt sværere at komme igennem opgaverne… “

Udover at det selvfølgelig er hjertevarmende at folk stoler så meget på facebook, at de bare poster uddrag fra folks opgaver, så synes jeg også det er dejligt at se, at den ældre generation endnu engang viser sig ekstremt leveringsstabil i fht at glemme alt om, hvordan det var at være ung.

Jeg mener, vi er selvfølgelig enige om at eleven (og de fleste andre elever) nok ender med at falde til patten en dag og indse at det egentlig er sjovt nok at have en indkomst og et tag over hovedet. Så vidt så godt.

På den anden side kan jeg ikke lade være med at hæfte mig ved, at der iblandt alle de store kunstnere, som vi i de humanistiske fag synes (og/eller får at vide af kanon at vi synes) at det er enormt vigtigt at eleverne stifter bekendskab med, er langt imellem dem der for alvor besynger det borgerlige livs lyksaligheder.

Jeg ser i hvert fald ikke for mig at den nye med Yahya Hassan kommer til at handle om at det er for vildt at arbejde “nine to five”, eller at der bliver opdaget en glemt Michael Strunge digtsamling om emnet. Men jeg er bestemt parat til at blive overrasket!

william_shakespeare_rock_and_roll

Jeg glæder mig fx meget til Shakespeare’s nye rockopera “Hey, teacher! Get those kids a job!” – det bliver #knæhøjkarse, som jeg er sikker på at de unge siger. (jeg har ladet vandmærket være, for at vise at jeg er for overskudsagtig til photoshop)

Eller med andre ord/breaking news til de andre voksne: sådan har de fleste teenagere det jo, altså, lissom. Hvis ikke de går hen og bliver kunstnere eller på anden måde kriminelle, så skal vi såmænd nok få dem knækket på et tidspunkt. Yay, us!

Jeg husker egentlig heller ikke, at jeg selv som 17-19 årig var meget optaget af hvor parcelhuset og de 2,4 børn skulle komme fra. Uden dermed at sige, at jeg på nogen måde var eller er genial i nogen henseende. Men jeg poster da i det mindste ikke elevers eksamensopgaver på internettet (eller det gør jeg måske, men det er i offentlighedens interesse. Trykkefriheden! Hvis den korte avis er en avis, så er jeg sgu også). Så tænk jer om når i er på arto, biatches.

Og for så i øvrigt at være ung med de unge vil jeg, før jeg går i vrede, bare lige sige at jeg faktisk godt kan lide Yahya Hassan. Jeg gider selvfølgelig ikke læse digte der er skrevet efter 1890, men alligevel. Han gør sgi en bedre figur på TV end jeg ville have gjort, dengang jeg var ung (ja, for i dag ville jeg jo blæse alle væk med mit blændende vid og rockstaragtige personlighed, det er klart…)

#freeyahyahassan #kundigteogdødsannoncer #deneromskåretogflot

Kapitel syvogtyve: I hvilken vor helt tager livtag med den politiske korrekthed / Vaskeægte public service

Ja, i hørte rigtigt. Jeg er simpelthen ved at være så fucking træt af den politiske korrekthed. Ikke den gode gamle old school politiske korrekthed, for den findes jo nærmest ikke engang i de allermørkeste afkroge af Radikale Venstre efterhånden, så den er jeg mest sådan principielt træt af.

Ikke fordi, det er da klart at man ikke kan ophæve “ih, hvor er du dog uempatisk lige nu, Hans Jørgen – mine biorytmer kan slet ikke have det, altså!” til et argument, men den hest er jo sten-fucking-død, så skulle vi ikke spare kadaveret for endnu en tur i manegen? Det gider jeg ærligt talt ikke spilde kostbar Gin & Tonic-tid på at være sur over. Hvis i absolut vil høre den gamle traver igen-igen, så smut over til Anne Sophist Huttelihutsens del af internettet. Hun gider nok godt fortælle jer, at i er nogle dygtige og stålsatte frihedskæmpere hvis i ikke kan lide spelt, eller noget. Det bliver ikke med mig som Ophelia.

Det bliver ikke engang med mig som Obama. Og han er ellers større end Beatles og det hele.

Ja, det bliver sgu ikke engang med mig som Obama. Og han er ellers større end Beatles og det hele.

Det jeg taler om er nemlig Politisk Korrekthed Mk.II – eller “den nye politiske korrekthed”, om man vil. I ved nok, den hvor man beskylder andre for at være politisk korrekte, eller måske endda “gode mennesker”.

Den er jeg nemlig pænt træt af.

At folk er nogle lameass fuckhoveder, der synes alt muligt pis (som de slet ikke har haft forbi mig og få blåstemplet først) er selvfølgelig grundlæggende problematisk, men det er jeg sådan set rimeligt afklaret med. At de ikke kan finde på ordentlige fornærmelser er så en anden sag, men den må de sgisme selv ligge og rode med (for af en eller anden grund tror folk nemlig, at man bare synes det er topnederen at være god. “Du er også bare et af de der gode mennesker!” Tak for kaffe, manner! Sikke da for et sick burn, siger jeg bare. Det næste bliver vel at i siger jeg har en god røv i de her bukser, eller hvad?!?).

Så vidt så godt, men problemet er -og man skulle synes at det var for plat en fidus, til at den kunne virke but here we are- at hele samfundsdebatten, både on- og offline, på det nærmeste flyder over med folk, der bare synes det er smart et trick de har fundet på. Man kalder bare andre for “gode mennesker” og så har man lukket for enhver mulighed for debat og behøver overhovedet ikke forsvare sine forskruede vanvidsytringer.

Man bliver træt.

defusing-angry-cust

Det her er mig, når jeg tænker på det (som i nok kan fornemme, har voldsmadderiface.nu’s diversitetsudvalg været inde over billedudvalget i dagens anledning).

Så hvis du, kære læser, ligesom jeg er ved at være “lidt træt” af folks ævl og kævl -og da særligt alle de småtskårne båtnakker, der ikke engang kan få sig selv til at være erklærede nazister- ja, så er der håb forude. Eftersom Danmark absolut ingen public service medier har, så har jeg valgt at løfte byrden her på kanalen og producere en almennyttig, almentdannende og oplysende tekst, som kan bruges til at få de fucking oggenokker til at fatte, hvad uglen i hulen debat egentlig er for noget.

Det er skrevet som et åbent brev, som enhver af jer ganske vederlagsfrit kan anvende hvorsomhelst og nårsomhelst i måtte få behov for det – og sig så ikke, at onkel Jeppe aldrig gør noget for jer!

Er i klar? Godt. Så kører vi:

Kære *indsæt bemeldte papnakkes navn her*

Det sjove er, at den eneste her i debatten der taler om “gode mennesker” og “politisk korrekthed” -og om at andre går og kalder folk for “dårlige mennesker”, hvis de ikke er enige med dem- faktisk er dig selv. Men OK, det er jo også rimeligt svært at få offerhatten til at sidde rigtigt, hvis ikke man kan opfinde nogen der er ude efter én. Jeg kan godt se, at et sådant kneb kan virke nødvendigt, hvis man fx har levet en meget beskyttet tilværelse og ikke er vant til at debattere.

Ude i den virkelige verden er det imidlertid sådan, at det er rimeligt meget federe at opføre sig ordentligt og tale pænt om/til andre (også selvom de holder med det forkerte fodboldhold, eller kommer fra et andet land e.l.). Kan man ikke det, ja så risikerer man altså, at der er nogle af disse onde, onde “gode mennesker” der tillader sig at være uenige med én – og måske endda (gys!) sige det højt. Det er dét, der på godt dansk hedder “at få svar på tiltale”.

Det kan synes nærmest ubærligt hårdt, det er jeg klar over. Men det er faktisk sådan, den dér højt besungne debat og ytringsfrihed virker, og det er faktisk godt nok – også selvom det kan være træls, at folk har den frækhed ikke straks at kaste sig i støvet for én og sige undskyld, så snart man beskylder dem for at være “gode mennesker” eller “politisk korrekte”. Men den gode nyhed er, at du ikke står alene med denne byrde.

Vi andre er nemlig også jævnligt ude for, at folk tillader sig at være uenige med os – og tænk, vi klarer den som oftest uden at skulle kalde andre for hverken onde, gode, eller hvad man ellers kan finde på af debatstoppere. Til gengæld løber vi så også den risiko, at vi kan blive bedt om at argumentere for vores sag og ikke bare kan stoppe enhver samtale med at kalde andre nogle naive hippier eller lignende. Sådan er verden jo sådan et barskt sted, men hvis vi tager os selv lidt i nakken og bestemmer os for at debattere ordentligt, så kan vi altså godt – og vi bliver måske endda allesammen klogere af det.

Kumbaya, broder (m/k) – jeg tror på dig; you can do it!

Jeg håber at du, nu hvor du ved hvordan debat hænger sammen for almindelige mennesker, vil melde dig ind i klubben og begynde at komme med nogle egentlige argumenter. Ellers er du hjerteligt velkommen til at fucke ad helvedes til med dine ynkelige forsøg på at tvinge andre til at holde kæft med dine børnehaveagtige “retoriske” “kneb”, din bovlamme snotugle.

Kærlig Hilsen

*indsæt navn på moden verdensmand (m/k) her* (det står på ens sygesikringsbevis, så det plejer jeg selv at tage til hjælp i korrekturlæsningsfasen af mine copy/paste-bedrifter)

P.S. – hvis du nu skulle synes, at forklaringen virker unødigt spydig, så er det formentlig fordi der, hjemme i din seng, nedenunder de tyve madrasser og de tyve edderdunsdyner, ligger den allermest bittelille ært. Men frygt ej – du beder bare tjenestefolkene om at fjerne den og får din mand (m/k) til at udstille den på Kunstkammeret og så er den sag klaret. Ikke også, Prinsesse?

lille-sorte-sambo

Til slut får i lige forsiden til “Historien om lille sorte Sambo” (eller “What up, Nigga?”, som den hedder i Harlem). Så kan i jo printe den ud, når i skal til Afrikaland og muntre jer lidt med at sidde i kannibalgryderne og være totalt edgy og politisk ukorrekte. Fuck i er seje, hvad?

Kapitel seksogtyve: I hvilket det viser sig at mord på udvalgte befolkningsgrupper måske alligevel er fedt nok

Normalt er jeg jo sådan én der bare godt kan lide at sidde og være flink, eftertænksom, totalt zen og bare generelt algod. Og som (i parentes bemærket) slet ikke går ind for at man udskiller og myrder befolkningsgrupper, som man tilfældigvis har valgt at gøre til syndebukke for alle ens problemer.

Så vidt, så godt, kunne man fristes til at sige. Men det skal vise sig at det ikke er helt så problemfrit et standpunkt som først antaget. Før jeg går videre skal det lige nævnes at hyggeforargelse selvfølgelig er helt OK (og et yderst undervurderet lag i Maslows behovspyramide) og at der i øvrigt kommer masser af links til stemningsmusik i dagens tekst.

Problemet er nemlig, som artiklen her viser, at nogle folk er meget for meget, at man nærmest ikke kan se anden udvej end at iklæde sig en sort dragt med et kranie på og knuse dem som de menneskelige insekter de er, som et bare nogenlunde proportionelt modsvar på deres forbrydelser.

punisher-03

Vi diskuterer stadig i fokusgruppen, om kraniet skal sidde på mavsen eller kasketten, men den politiske linje overfor havecyklister er der enighed om.

Jajaja, jeg ved egentlig godt at Marvel’s “The Punisher” måske nok skal forestille at være lidt en skurk, men altså, jeg forstår fandeme godt de “selvbestaltede parkbetjente” der så ubarmhjertigt forfølger den stakkels forfatter – for som onkel Tom så rigtigt spørger: “where is justice, where is punishment?

Jeg går selvfølgelig ikke ind for at man går over gevind, men på et tidspunkt der altså være en grænse for pladderhumanismen overfor havecyklister og den politisk korrekte berøringsangst omkring det faktum, at vi som samfund er nødt til at få skaffet dem af vejen med alle midler. Man skal altså køre ordentligt på cykel. Det er bare dét, jeg siger.

75b048306044d0fd06ca9c2abf8c5aa0

Og igen: der er altså på ingen måde tale om en overreaktion.

Men altså, helt alvorligt: jeg fatter seriøst ikke, at man kan få sig selv til at skrive sådan en gang postmodernistisk, asocialt ævl, hvor man skriver sig selv og sin latterlige skiden på andre (en adfærd som man i øvrigt også i samme ombæring bevidst opdrager sine børn til at tillægge sig) ind i en sammenhæng med Rosa Parks og forfulgte minoriteter – i ved nok, folk med rigtige problemer, som ikke bare har ondt i røven over at andre ikke pænt holder deres kæft, når man pisser dem op og ned af ryggen. Der må havecyklisternes lidelser altså lidt om bag i køen, i min ydmyge mening.

Undskyld jeg siger det, men hvis man ter sig sådan dér og så ovenikøbet er selvretfærdig omkring det og går og føler at man tilhører en forfulgt befolkningsgruppe og er en slags frihedskæmper, så skulle man sørendanseme, med nationalskjalden L. Ron Haralds ord, “kneppes ihjel”.

Det er altså, som de unge siger, “simpelthen ikke i orden”.

tumblr_inline_mq3e38DGWq1qz4rgp

I tror jeg joker, men det er faktisk uacceptabelt.

Så derfor: I har hermed carte blanche fra mig (hvilket jeg ved i går rigtigt meget op i), til at hade havecyklister, samt til at udøve psykisk vold imod dem. Endelig en befolkningsgruppe der ærligt har fortjent en hvilken som helst dæmoniserende og dehumaniserende retorik i kan komme på.

Fuck havecyklister, mand. Fuck dem rigtigt meget. De tager måske ikke vores arbejde og vores damer, men de er for meget og nu er det altså krig.

Kapitel femogtyve: Det evige dilemma – i hvilket trafikregler og båtnakkeri mødes og sød musik opstår.

Der er visse ting man altid slås med, som kunstnerisk naziblogger. Én af dem er, at folk ikke hylder én nok i hverdagen, men det har jeg hørt er et grundvilkår for de fleste.
Det helt store problem er dog, at man vitterligt ikke gider have en politisk blog, men bare gerne vil være morsom på andres bekostning. Og politik får bare én til at blive rasende på alle mennesker.

I dag skete der dog det glædelige, at de to ting kunne kombineres. Folk er nemlig SÅ utroligt dumme og tragikomiske, at man næsten ikke kan lade være med at slå en hånlatter op, når det kommer til spørgsmålet om nogle flygtninge (altså, de der udlændinge fra arabistan, i ved nok), der er kommet ind med firetoget.

Minions_hitler

Historie, befolkningsspørgsmål, toge, nuttede væsener. Nogle gange går ALLE ens interesser bare op i en højere enhed, altså.

Nu er det nemlig sådan at der er en KÆMPE FLYGTNINGEKRISE (eller; det er der så ikke. Men proportioner er jo ikke noget vi bruger, så det er vist vedtaget at HELE EUROPA GÅR I STYKKER NU!!!). Derfor er der det flodhesten Dolph ville kalde nogle “brune, lådne typer”, der trasker rundt på landevejene, fordi de gerne vil til Sverige. Jeg vil hellere læse Pippi Langstrømpe her i landet, men det må de jo selv om. Man skulle i hvert fald synes det talte som et “win” for folk, der godt ville have, at vi skulle være et land folk IKKE havde lyst til at komme til.

“Hurra!” skulle man jo tro folk så råbte; “Det lykkedes marenpuleme! Nu synes folk Danmark er så topnederen (det er et rigtigt ord!) at de er bange for at være her og hellere vil til Sverige, hvor både slikket og forlystelsesparkerne er lidt mere spiselige. Hurra for Inger Støjberg og os alle sammen!”

Men #nej. Sådan #skulledetietfuldstændiguforudsettwistvisesigIKKEatvære – det viser sig nemlig, at hvis der er én ting der er mere bekymrende end folk der gerne vil være her, så er det folk der ikke vil være her.

Det er nemlig faldet den kommende nobelpristager Suzanne Bjerrehuuus (et navn der vistnok er opstået i kollaboration med Aaarhuuuz turistbyråd, men den udåd må vi tage op en anden dag…) for brystet at disse folk faktisk bryder trafiklovgivningen her i Danmark, ved at gå på vejene. Det er nemlig “arrogant” af dem, de “gør hvad der passer dem” og det demonstrerer danskernes “ynkelige tabermentalitet” at de ikke “straks er blevet arresteret” ligesom “vi andre var blevet, hvis vi opførte os sådan” – og det må jo sige at være en nærmest uhyggeligt skarp og præcis analyse af den foreliggende situation, jvf. trafikloven og dens status i det Danske Samfund™.

Andre bekymrede, men i følge Jyllands Posten ikke nødvendigvis spor moralsk dårligere end os andre, mennesker har heldigvis grebet til modværge imod denne hetz og omvendte racisme imod Danskerne og vores ukrænkelige kulturkristne trafiklove. Nogle siger, at de stod og spyttede på flygtningene og at det måske var “lidt strengt”, men hvis man ser igennem mediernes manipulerende dagsorden vil det faktisk blive klart at det forholdt sig endnu voldsommere:

QSAi68b

Helt ærligt, altså. Fucking syge svin!

Jeg ved godt at jeg med min skepsis overfor, hvor fedt det er at stå på en bro og spytte på andre mennesker, kommer til at demonstrere en uantagelig moralsk fordømmelse af stakkels bekymrede mennesker, der sikkert slet ikke på nogen måde er mindre moralske end os andre.

Lad mig med det samme sige, at de har 100% ret til deres holdninger. “At least it’s an ethos”, vil jeg endda sige.

200_s

Og mens vi er ved de populærkulturelle referencer vil jeg endda tilføje: “You’re not wrong, Walter…”
Jeg kan i øvrigt heller ikke lide The Eagles.

Men helt ærligt, Suuzanne Bjerrehuz og alle jer andre, der er forargede over at folk “får lov til” at gå på en motorvej, selvom alle vi andre slet ikke må:

1) Mon ikke i en gang er gået over for rødt, hvis det f.x. regnede rigtigt meget og i skulle skynde jer hjem i varmen? Prøv at overveje, om det her kunne være en lige så alvorlig situation for de der mærkelige brownies der trasker rundt i trafikbilledet.

Ja. Jeg ved godt det virker helt langt ude, men bare sådan for tankeeksperimentets skyld.

2) Hvis i virkelig synes det er SÅ meget snyd, at de dumme flygtninge får lov, når i ikke må, så har i hermed min tilladelse til at gå ud og lege på motorvejen.