Kapitel toogtredive: I hvilket Vor Helt glæder sig over, at man ikke har tid til at følge med + higer efter euforiserende stoffer

Breaking News: Agurketiden er forbi.

Eller, det vil sige, jeg er startet på arbejde igen, så jeg har ikke tid til at følge med i agurketiden mere. Måske er det i virkeligheden det samme for alle? Vi har ikke tid til at følge med, så der er kun et par uger om året, hvor vi opdager hvor rædderlige de historier der fylder i medierne egentlig er? Javist, #megetfilosofisk men jo under alle omstændigheder glædeligt, hvis den agurk endelig er død.

Værsgo’ – jeg har selv lavet den. Jeg bruger lidt mere eddike end de fleste, men det har jeg altså lært af min mormor. Men hun var vist nok også kommunist (man skulle nok have været der…)

Nå, men på det sidste er jeg faktisk faldet over et par “interessante” historier i dagspressen, der faktisk tyder på at agurketiden er ved at være forbi – eller at bolden i hvert fald er spillet videre fra journalister til politikere, i den stadige kamp om, hvem der kan finde på de dummeste historier.

Den ene historie jeg har læst (okay, lader som om jeg har læst – jeg er jo ikke lavet af tid, ved I nok. Så jeg læser som regel bare overskrifterne og antager at indholdet er så dumt som jeg overhovedet kan forestille mig. Det sparer mig en masse tid og har den behagelige bieffekt, at jeg kun bliver halvt så vred og ked af det som jeg burde – indholdet viser sig nemlig stort set altid at være langt tåbeligere end min forestillingsevne rækker til. Det er et trick I kan tage og bruge som jeres eget) er noget med at enhedslisten vil legalisere hash som led i narkobekæmpelsen.

This is your brain on det danske mediebillede

Bevares, det er vel som sådan ikke nyt at de forbandede hippier godt kan lide at suge bong, men det er jo altid prisværdigt når folk bruger enhver given lejlighed til at fremføre deres politiske projekt (jvf. Dansk Folkeparti og deres utrættelige kamp for et mere overskueligt farvespektrum). Og altså det er da i hvert fald noget andet end hvem der skal/ikke skal begraves hvorhenne, hvilket ellers har været Vor Tids Store Spørgsmål på spisesedlerne her den sidste uges tid. Så det er jo faktisk forfriskende, at medierne tager tråden omkring stofmisbrug op, nu hvor det mest har handlet om ting der ikke sker og (så vidt jeg kan forstå på begravelses”historien”s hovedperson) heller ikke skal ske. For altså, man kan sige hvad man vil om stofmisbrug, men det finder sgu da i det mindste sted.

Nå. Men den anden historie jeg har “læst”, det er den med Mette Frederiksen, der er rigtigt ked af at Dansk Folkepartis vælgere ikke gider stemme på hende (det er vist nok noget med, at de ikke kan overskue at “social””demokraterne” nogle gange foregiver at have en slags egentlig økonomisk politik, for det giver vældig ondt i hovedet at skulle hitte rede i). Man har så forsøgt sig med forskellige fokusgruppe-udarbejdede tiltag for at få dem over på det “rigtige” “hold” “igen” * og det har ført til at korruptionen og idiotien nu er stort set lige udbredt på begge sider af dansk “politik”, for ligesom at få målgruppen til at føle sig bedre hjemme.

I kan sige hvad i vil, men der ER altså noget om snakken med den der korruption og idioti…

Nå, men sidste skud på stammen i forsøget på at tækkes folk, der egentlig burde vide bedre, er altså som sagt denne her “historie”, som jo på sin vis hænger smukt sammen med de foregående historier, i og med at den får mig til at associere som følger:

  1. Jeg kan forstå på det hele, at marihuananana måske skal legaliseres. Men jeg forstår bare ikke, hvad folkets opium nu har gjort? Jeg troede alle var enige om at det var superfedt med den der klub, hvor man kan mødes i sin sparsomme fritid og lege, at der er en mening med galskaben (jeg har i øvrigt selv gået på kristen friskole og det har ført til at jeg både kan fadervor udenad og ikke kunne drømme om at vise mig i en kirke – så rent integrationsmæssigt forstår jeg heller ikke helt “forslaget”. Det må da være næmest ideelt at sende de der brune typer et sted hen, hvor de kan blive ligeså trætte af at høre på røverhistorier som os andre)?
  2. Selv rører jeg som bekendt ikke narko, grundet en slagkraftig blanding af stærke moralske principper og intens kujonagtighed, men man kan søreme da blive fristet til at udbede sig et sug af den pibe, de ryger inde på sossernes hovedkontor. Om det er lovligt skal jeg naturligvis ikke kunne sige, men man må i hvert fald #indrømme, at det den onde brodere mig da lader til at være noget, der virker.
  3. Socialdemokratiets åndsfader Louis Pio er som bekendt født i Roskilde. Måske kunne man begrave deres nuværende besætning dér, når nu andre ikke gider ligge der? Gerne ved siden af majestæten, gerne i en dyr sarkofag (jeg forestiller mig noget med kæder omkring) og gerne hurtigst muligt. (På forhånd) Tak.

LOLWUT?

* Den kvikke læser vil allerede have bemærket at der bruges en del anførselstegn, når vi “snakker” om “socialdemokraterne”. Det er grundlæggende fordi jeg ikke orker at skulle citere Orwell hele tiden, navnlig da jeg ikke gider læse lortet. Så bare antag at det hele betyder det modsatte af, hvad der står – så slipper vi også for at skulle 1984 “referencerne” igennem og det får mig ærligt talt til at føle mig klogere end alle de andre pseudointellektuelle, hvis vi kan springe dén kliché ovér.

Skriv et svar