Kapitel femogtyve: Det evige dilemma – i hvilket trafikregler og båtnakkeri mødes og sød musik opstår.

Der er visse ting man altid slås med, som kunstnerisk naziblogger. Én af dem er, at folk ikke hylder én nok i hverdagen, men det har jeg hørt er et grundvilkår for de fleste.
Det helt store problem er dog, at man vitterligt ikke gider have en politisk blog, men bare gerne vil være morsom på andres bekostning. Og politik får bare én til at blive rasende på alle mennesker.

I dag skete der dog det glædelige, at de to ting kunne kombineres. Folk er nemlig SÅ utroligt dumme og tragikomiske, at man næsten ikke kan lade være med at slå en hånlatter op, når det kommer til spørgsmålet om nogle flygtninge (altså, de der udlændinge fra arabistan, i ved nok), der er kommet ind med firetoget.

Minions_hitler

Historie, befolkningsspørgsmål, toge, nuttede væsener. Nogle gange går ALLE ens interesser bare op i en højere enhed, altså.

Nu er det nemlig sådan at der er en KÆMPE FLYGTNINGEKRISE (eller; det er der så ikke. Men proportioner er jo ikke noget vi bruger, så det er vist vedtaget at HELE EUROPA GÅR I STYKKER NU!!!). Derfor er der det flodhesten Dolph ville kalde nogle “brune, lådne typer”, der trasker rundt på landevejene, fordi de gerne vil til Sverige. Jeg vil hellere læse Pippi Langstrømpe her i landet, men det må de jo selv om. Man skulle i hvert fald synes det talte som et “win” for folk, der godt ville have, at vi skulle være et land folk IKKE havde lyst til at komme til.

“Hurra!” skulle man jo tro folk så råbte; “Det lykkedes marenpuleme! Nu synes folk Danmark er så topnederen (det er et rigtigt ord!) at de er bange for at være her og hellere vil til Sverige, hvor både slikket og forlystelsesparkerne er lidt mere spiselige. Hurra for Inger Støjberg og os alle sammen!”

Men #nej. Sådan #skulledetietfuldstændiguforudsettwistvisesigIKKEatvære – det viser sig nemlig, at hvis der er én ting der er mere bekymrende end folk der gerne vil være her, så er det folk der ikke vil være her.

Det er nemlig faldet den kommende nobelpristager Suzanne Bjerrehuuus (et navn der vistnok er opstået i kollaboration med Aaarhuuuz turistbyråd, men den udåd må vi tage op en anden dag…) for brystet at disse folk faktisk bryder trafiklovgivningen her i Danmark, ved at gå på vejene. Det er nemlig “arrogant” af dem, de “gør hvad der passer dem” og det demonstrerer danskernes “ynkelige tabermentalitet” at de ikke “straks er blevet arresteret” ligesom “vi andre var blevet, hvis vi opførte os sådan” – og det må jo sige at være en nærmest uhyggeligt skarp og præcis analyse af den foreliggende situation, jvf. trafikloven og dens status i det Danske Samfund™.

Andre bekymrede, men i følge Jyllands Posten ikke nødvendigvis spor moralsk dårligere end os andre, mennesker har heldigvis grebet til modværge imod denne hetz og omvendte racisme imod Danskerne og vores ukrænkelige kulturkristne trafiklove. Nogle siger, at de stod og spyttede på flygtningene og at det måske var “lidt strengt”, men hvis man ser igennem mediernes manipulerende dagsorden vil det faktisk blive klart at det forholdt sig endnu voldsommere:

QSAi68b

Helt ærligt, altså. Fucking syge svin!

Jeg ved godt at jeg med min skepsis overfor, hvor fedt det er at stå på en bro og spytte på andre mennesker, kommer til at demonstrere en uantagelig moralsk fordømmelse af stakkels bekymrede mennesker, der sikkert slet ikke på nogen måde er mindre moralske end os andre.

Lad mig med det samme sige, at de har 100% ret til deres holdninger. “At least it’s an ethos”, vil jeg endda sige.

200_s

Og mens vi er ved de populærkulturelle referencer vil jeg endda tilføje: “You’re not wrong, Walter…”
Jeg kan i øvrigt heller ikke lide The Eagles.

Men helt ærligt, Suuzanne Bjerrehuz og alle jer andre, der er forargede over at folk “får lov til” at gå på en motorvej, selvom alle vi andre slet ikke må:

1) Mon ikke i en gang er gået over for rødt, hvis det f.x. regnede rigtigt meget og i skulle skynde jer hjem i varmen? Prøv at overveje, om det her kunne være en lige så alvorlig situation for de der mærkelige brownies der trasker rundt i trafikbilledet.

Ja. Jeg ved godt det virker helt langt ude, men bare sådan for tankeeksperimentets skyld.

2) Hvis i virkelig synes det er SÅ meget snyd, at de dumme flygtninge får lov, når i ikke må, så har i hermed min tilladelse til at gå ud og lege på motorvejen.

Skriv et svar