Månedsarkiv: februar 2015

Kapitel sytten: Ytringsfrihed mig et vist sted. I hvilket hvor helt gentager sig selv, samt tager det modige standpunkt at mord er noget dumt noget.

For tiden hører man så meget om ham der Jesuscharlie, hvem fuck han så end er? Jeg har naturligvis ikke gidet sætte mig ind i sagerne, men det er vist noget med gay Paris (ikke at forveksle med homo-London, bøsse-Berlin eller LGBT-Ølstykke), der ikke er så gay igen -og så også noget med et par skvatmikler der har pløkket nogle folk. Så det er jo ikke så godt.

Som den kæmpe medieluder jeg er tænkte jeg straks, at her en 30-40 dage senere måtte jeg hellere ride med på bølgen. Ikke mindst fordi jeg i mellemtiden har fået utallige opfordringer til én gang for alle at få slået fast, hvordan det hænger sammen med den ytringsfrihed, dér. Det med de utallige opfordringer er ikke engang løgn, faktisk! Ikke hvis man medtager det faktum at jeg kun kan tælle på fingre og tæer og at jeg i sin tid var ude for en bizar traktorulykke, der efterlod mig lidt mindre veludstyret end gennemsnittet på den front, i hvert fald.

Nå! Men det skal vi ikke snakke om nu. Nu skal vi snakke om hvor vilde folk er for at høre mig sætte tingene på plads, i relief og ikke mindst i rette perspektiv. Det er folk rigtigt vilde efter, at i bare ved det.

Se selv. De er ikke til at styre på ti tønder land!

Se selv. De er ikke til at styre på ti tønder land!!

Det med ytringsfriheden og den nært beslægtede ytringsfrihed(!) er sådan set hurtigt ordnet. I kan jo læse det ævl jeg allerede har lukket ud desangående tidligere. Sagen har nemlig, på trods af hvad man kan tro, føle og opleve, ikke ændret sig en hujende fis, bare fordi der er nogle snotugler nede i baguettistan der har overreageret lidt.

“Arrrh, Jeppe! Nu overser du vist de dybt bekymrende tegn på den vestlige civilisations nært forestående undergang, kalifatets snarlige indførsel og de brunes generelle farlighed, som ikke længere er til at ignorere for selv de allermest intellektuelt vattede medlemmer af de Radikale, gør du ikke?!?” Og det er faktisk et spørgsmål jeg er overordentlig begejstret for. For så er vi nemlig henne ved dét med proportionerne, som sådan set er sagens egentlig kerne.

Wooo! Proportioner!

Wooo! Proportioner!

Sagen er nemlig den, at her i den postmoderne verdens forunderlige vildnis, der bliver alt blæst fuldstændig ud af alle proportioner, eller omvendt. Således kan det gå til at danske toppolitikere kan udtale de mest bizarre ting, uden at resultatet er det (ellers ganske rimelige) at de bliver grinet ud af stuen og ikke bliver taget seriøst næste gang de knapper ædespalten op og begynder at lukke bavl ud.

Eksempelvis kan vi jo tage vor allesammens Piamus, der i ramme alvor mente at man burde indføre nødret i Danmark, fordi der var blevet bøffet 12 (siger og skriver: tolv) mennesker i et fucking andet land. Hvad fuck bliver det næste? At vi skal invadere sverige, fordi Hammerfall er et lorteband?

Eller den kære Mr. Pind, som, udover at chokere borgerskabet med sin outrererede autonome frisure og fremtoning, for noget tid siden kunne glæde os alle med udmeldingen om at vi skulle i krig, fordi danskerne var “skræmt fra vid og sans” over I.S. -det viste sig så, at det forhåndenværende krigsgrundlag var en artikel som manden ikke havde læst (der stod i øvrigt også noget helt andet i den). Det faktum fik ham naturligt nok ikke til at ændre holdning, men førte istedet til en længere teknisk diskussion om hvorvidt man nu også med rette kunne forvente, at han faktisk læste hele artikler før han udtalte sig om bagateller som en eventuel dansk krigsdeltagelse. Så det er jo fedt nok, kan man sige. Endnu en gang skal der lyde et helhjertet tak til den danske journaliststand for virkelig at tage deres forpligtelser alvorligt.

Jeg er overhovedet ikke sarkastisk. Jeg kan næsten ikke være i mig selv af bare taknemmelighed. Røvhuller.

Jeg er overhovedet ikke sarkastisk. Jeg kan næsten ikke være i mig selv af bare taknemmelighed. Røvhuller.

Nå, men altså. Næste gang i støder på en historie om IS eller ISIS eller ISMEjeri, eller hvad filen de nu efterhånden finder på at kalde den flok amatører, så overvej lige følgende: hvad er det lige vi skal være så pissebange for? At de kommer rendende og halshugger os allesammen? Jeg mener, jeg synes naturligvis at pinlige youtubevideoer med mig selv som hovedperson er lige så forfærdelige som alle andre, men man estimerer at båtnakkerne råder over et sted imellem 10.000 og 200.000 “våbenføre” “mænd”, revl og krat inklusive, så synes i egentlig ikke at vi skulle tage og klappe hesten? For fuck’s sake, mand (m/k)! Hjemmeværnet kan sgi da tage dem, hvis det kommer så vidt. Dem er jeg sgu ikke bange for.

Det er mig på billedet her. Se selv hvor sej og modig jeg er.

Det er mig på billedet her. Se selv hvor sej og modig jeg er.

“Jamen synes du da ikke det er noget forfærdeligt noget de render og vil og at de er rigtigt slemme og strenge?” Jo sgu da, selvfølgelig gør jeg det. Men igen: proportionerne, for hulen. Selv de mest nederen terrorangreb man overhovedet kan forestille sig, udgør jo ikke ligefrem en eksistentiel trussel for selv et lille lorteland som Danmark. Om så alle muslimer sprang ud som totale maniacs i morgen og gik til angreb med hvæssede krumsabler, hvad jeg ærligt talt tvivler ganske meget på at de på nogen måde har lyst til, så var det jo ikke fordi vi ikke nok skulle klare den. Det ville selvfølgelig være træls her midt i vinterferien, men om et par år ville vi jo kigge tilbage på det og grine.

Terroristangreb er noget pis, ingen tvivl om det, men de er og bliver altså mindre farlige for samfundet end det er at vi færdes i trafikken – særligt da i weekenden, hvor indre nørrebro godt kan fremstå forholdsvis kaotisk, når alle de forpulede fulderikker vælter rundt og forsvarer den danske kultur til sidste promille.

Dan-Mark! Dan-Mark! Fisse, fisse, fisse!

Dan-Mark! Dan-Mark! Fisse, fisse, fisse!

Skal vi tale om ting der er ulækre og barbariske og faktisk har et omfang, hvor det giver mening at tale om at man kunne overveje at sige et eller andet til det, så lad os da blive i den islamistiske boldgade og tale lidt om det samfund, som IsVAffel drømmer deres feberdrømme om. Det findes nemlig allerede, kære venner. Det hedder i al beskedenhed Saudi-Arabien og jeg skal lige love for at de fucker folk op efter alle middelalderbøddelkunstens regler på daglig basis. De lægger det bare ikke på youtube, så det er selvfølgelig ikke noget vi gider gå i panik over. Til gengæld har de fucking meget olie, så istedet sender vi Kronprinsen ned og flæbe over deres afdøde diktatorer og legitimere deres ækle styre i en grad så man tror det er løgn, hvilket ærligt talt fremstår lidt mere væsentligt end om han fucker rundt ude på storebæltsbroen når vinden kuler op og kokken kommer farende op af kabyssen.

Så sådan er dét.

Så sådan er dét nu engang.

Men proportioner er jo som bekendt ikke noget for den danske journaliststand, så i kan selv gætte hvad der får mest pressedækning og hvad der skal gennemdiskuteres, så vi får alle de moralske facetter afdækket…

“Jamen Jeppe, altså. Kongehuset står jo over politik…” Gu’ fuck gør de røv, bror lort (m/k). JEG står over politik, men du ser dælendyleme heller ikke mig til fodboldkamp hos Darth Vader eller til bisættelse i førerbunkeren. Det behøver vi altså ikke bruge al vores moralske kapital på at få sendt kransekagefigurerne afsted til i tide og utide, det må i da kunne se. Der er ganske vist meget der er forbudt i disse tider, men at tænke sig om er kraftstejleme ikke én af tingene. Ikke før vi får indført undtagelsestilstand, fordi der er en eller anden buddhist i Thailand, der har talt hårdt til en sexturist, i hvert fald…

“Men når vi sådan sender landets repræsentanter derned, så kan vi jo SNAKKE med dem om det og så kan tingene blive ændret ad diplomatiets smukke vej…” Ja, fordi Frede tager jo lige en grøn og en gul tale med til begravelsen, ikke? Eller slår på glasset ved pokaloverrækkelsen og siger at han godt lige vil snakke lidt om døde slavearbejdere. “Tro på det”, som de unge vistnok siger når de da ikke lige er i Prag og drikke sig i hegnet som en slags charmeoffensiv for den danske kultur.

Stærkt gået rødder. Keep up the good work.

Stærkt gået rødder. Keep up the good work.

Ærligt talt, fri mig for den slags pladder og indrøm dog at i er fucking ligeglade med alt andet, når der er fodbold på spil. Det er fint. Jeg er kun glad for at nihilismen trækker i andre også, men så lad da i himlens navn også være med at syre helt ud over at nogle menneskelige fladlus nakker folk af forskellige latterlige årsager i Paris, eller hvor det nu ellers skal være. Hvad i alverden har i også tænkt jer der skal gøres ved det, udover at sætte politiet på sagen (som man jo nu engang gør med kriminalsager, som f.eks. mord)? Det er jo ikke ligefrem fordi vi kan forbyde folk at nakke andre, vel? Eller, det kan vi selvfølgelig, men det HAR vi jo ligesom allerede gjort, så medmindre i har nogle aggressionshæmmende mikrochips (mmmm, chips) vi kan fyre i bærret på folk, så må vi jo ligesom leve med den usikkerhed, at der altså kan være vanvittige psykopater derude.

Josef Stalin f.eks., der under sit charmerende hipsterydre godt kunne være lidt utilregnelig.

Josef Stalin f.eks., der under sit charmerende hipsterydre godt kunne være lidt utilregnelig.

Og så er vi tilbage ved ytringsfriheden og hvorvidt den er truet. Men før jeg begynder at bande af jer, så lad os lige få defineret os ud af den største misforståelse der florerer i den forbindelse. Bare så i ved hvorfor jeg ikke rigtigt orker at være sjov i dag.

Ytringsfrihed har udelukkende at gøre med om staten straffer dig for dine ytringer. Eller måske rettere under hvilke omstændigheder staten straffer dig for dine ytringer.

For ligemeget hvor meget vi går og bræger op og lader som om vi går ind for den totale ytringsfrihed, så er og bliver der ganske mange ytringer der er ulovlige og i hvert faldt principielt strafbare – i flæng kan nævnes stort set alle former for svindel og økonomisk kriminalitet, trusler (medmindre de fremsættes mod kvinder på internettet, selvfølgelig. Så er det bare spas og løjer), injurier, majestætsfornærmelse osv.

Og det er såmænd nok meget godt sådan, selvom jeg sådan set gerne så at rammerne blev udvidet lidt, så man ikke skulle gå på æggeskaller omkring religion, kongehus, Klaus Rifbjerg og andre samfundsnedbrydende institutioner.

Men altså; ytringsfriheden handler ikke om -og KAN i sagens natur aldrig komme til at handle om- hvorvidt enkeltpersoner eller kriminelle organisationer kan finde på at tage på vej over andre enkeltpersoners ytringer. Heller ikke hvis de tager så meget på vej at de går ud og slår dem ihjel. Så kan vi henvise til at det (allerede) er forbudt at nakke andre mennesker, men det er ligesom det. Det kan jo ikke rigtigt være anderledes og alle forsøg på at komme med bud på, hvad man ellers skulle gøre ved sagen er da også endt i total farce og/eller turbonazisme.

Det er ca. her, man bør overveje om ens løsningsforslag nu også er den ENESTE måde at forsvare demokratiet på...

Det er ca. her, man bør overveje om ens løsningsforslag nu også er den ENESTE gangbare måde at forsvare demokratiet på…

Godt, problemet er altså ikke ytringsfriheden i institutionel forstand. Det håber jeg står rimeligt klart, ellers må i sgu lige gå i tænkeboks, til optiker og/eller til psykiater.

“Men” siger den kvikke læser (lol) så “det kan vel stadig være et problem, hvis folk ikke tør sige det de tænker, mener og føler, af frygt for omverdenens reaktioner, kan det ikke?” og til det må jeg svare: “joeh, jaeh, neej. På en måde.”

For altså, jo. Det er da noget rod hvis folk vitterligt går og brænder inde med deres latterlige holdninger og vi som samfund aldrig bliver beriget med endnu et sæt tegninger af religiøse figurer der dyrker analsex med geder. Det vil være en nærmest ufattelig tragedie.

Tænk hvis vi gik glip af perler som det her! Det ville ikke være til at bære.

Tænk engang, hvis vi gik glip af væsentlige og indsigtsfulde perler som det her! Det ville ikke være til at bære.

På den anden side; sådan har det altså altid været -og det begrænser sig ikke til den huntingtonske psykopatis skueplads.

Jeg mener; der er sgu nok folk der tænker sig om en ekstra gang før de udgiver en artikel om hvad de VIRKELIG synes om rockerne, naboens kamphund eller moster Odas smag i kaminhylder. Nogle af disse problematikker kan måske synes væsentligere end andre, men det er såmænd ikke engang for at forklejne problemet. Det er bare for at sige at “sådan er det jo” (et godt radikalt slagord). Hvad fanden skal vi gøre ved det? Forbandede psykopater som moster Oda, eller endda kriminelle organisationer er jo som bekendt ret så ligeglade med hvad man må og ikke må, så det er ikke fordi vi kan forbyde dem at tage på vej. Det eneste vi kan gøre, det er sådan set at sætte vores lid til retssystemet og ordensmagten (og måske, i parentes bemærket, undlade ligefrem at afskaffe begge i vores iver efter at gøre noget ved den nært forestående indførsel af kalifatet/kaminhyldefascismen).

Og så kan vi selvfølgelig overveje lidt, hvem vi egentlig gider lægge os ud med og hvorfor. Selv er jeg en kæmpe kujon på det område. Jeg har overhovedet ikke lyst til at blive fyret, slået ihjel, eller bare talt hårdt til og jeg vælger i den grad mine kampe derefter.

Hvis ikke navnet var taget, ville det her være mig. Jeg står i øvrigt 100% bag ytringen.

Hvis ikke navnet var taget, ville det her være mig. Jeg står i øvrigt 100% bag ytringen.

Det sidste siger jeg ikke for at legitimere moster Odas rædselsregime eller for at sige at man selv er udenom hvis man bliver myrdet af rockere, kronprinsens livgarde eller en eller anden båtnakke der vil være kalif i stedet for profeten. Selvfølgelig ikke. Det er da en tragedie hver gang der er et eller andet fuckhoved der nakker nogle andre fordi de har drillet ham eller hans venner (synlige eller usynlige).

Jeg siger bare at det er en fuldstændig uomgængelig og ukvantificerbar risiko, som man løber hver evig eneste gang man ytrer sig offentligt og at tanken om at det skulle være anderledes, det er -og har altid været- en illusion. Samfundet kan beskytte én til en vis grad, men hvis man træder folk der er nogle store nok svin over tæerne, så risikerer man at der sker væmmelige ting. Sådan er livet nu engang. Lad nu være med at tabe sutten over det, plz.

LOL manner. Satire!

LOL manner. Satire! Sharon Tate synes det er pissemorsomt.