Månedsarkiv: juni 2014

Kapitel fjorten: Medierne er nogle båtnakker. I hvilket vor helt må indse, at det er svært at finde mere fortæskede klichéer end “Det er svært at spå. Især om fremtiden”

“Jeg er jo alt det, du hader” sagde en af mine gode veninder til mig forleden. Det byggede hun vistnok på noget med at være radikal og tro på at man kunne begå sig rationelt her i verden. Til det vil jeg lige lægge ud med at sige; “Bare rolig Stinemus, du fadøllene og regnearkenes dronning. Peter Bangs Vejs bodegaers blomst, min egen kosmopolitanerinde. Jeg elsker dig mindst lige så højt som Lars Ulrichs hårgrænse er vigende.”

Eller sagt på en anden måde: Hvis det fortsætter sådan her, så frier jeg om et par år.

Og når de private shout-outs så er ude af verden, så vil jeg gerne springe direkte videre til at afmontere idéen om at man som indbygger i den moderne verden indsamler information, som man så drager nogle rationelle slutninger på baggrund af og i sidste ende står med en virkelighedsopfattelse man kan navigere nogenlunde efter. Lad os, bare for sjov, tage udgangspunkt i den ultimative kosmiske vittighed; den danske presse (aka det sted hvor vi som borgere forventes at orientere os og i sidste ende gøre os beslutningsdygtige i fht. hvordan samfundet skal køres).

Jeg hader som bekendt Politiken, den fesne sprøjte. Alligevel mener jeg det faktisk alvorligt, når jeg siger, at den er én af Danmarks bedste og mest seriøse aviser. Så lad os tage udgangspunkt i den; det ville trods alt være lidt for lavthængende frugt at nappe Ekstra Bladet eller lignende smudslitteratur som eksempel. Det ville svare lidt til at anvende Milena Penkowa eller Bent Jensen som eksempler på seriøse videnskabsfolk.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Jeg tænkte nok i ville forstå den.

Nå, men det handler altså om mediernes evne til at formidle information til os, som vi så kan bruge til at tage stilling til ting, med Politiken som eksempel (det passer også så heldigt med at den jo er de radikales højborg, men det gider vi ikke snakke om i dag. I dag skal vi bare hygge os og sammen grine lidt af de andre).

Godt. Hvad kunne Politiken fortælle os om dansk politik i løbet af de sidste par dage? Det har i allerede gættet, men een gang til for Prins Knud; de kunne fortælle os ca. 117 gange at NU var det totalt 4 realz, at Lars Løkke gik af og at alle synes han var en kæmpe skovl. Så kan man selvfølgelig sige at 50% rigtigt også er en slags rigtigt, men alligevel. De havde forsynet alle deres artikler om emnet med en stor fed gul bjælke med overskriften “Breaking: Formandsskifte i Venstre” (en bjælke, der på mystisk vis er forsvundet i dag, til fordel for en reklame for SAS Plus -om man kan rejse på første klasse på andres regning melder banneret dog ikke noget om).

I et ukarakteristisk anfald af kildebevidsthed kunne Politiken for ca. ni år siden fortælle os, at det i Danmarkshistorien mest langhalm-på-tærskede Storm P. citat, faktisk slet ikke er et Storm P. citat. Egentlig ret godt gjort af dem, men de skulle måske have holdt selve citatets indhold lidt mere for øje, end det faktum at det ikke er Storm P. der har sagt det. Nuvel; det er omtrent et årti siden og man kan ikke forvente at folk husker på alt -omvendt kunne man sige, at når nu Politiken åbenbart rammer rigtigt ca. én gang hver tiende år, så skulle det måske have været i går de havde fyret pletskuddet af. Det havde været smart af dem.

bullseye2

En mulig overskrift kunne have været “Det ligner Lars Løkke måske går af. Vi ved nok mere i morgen.” Så havde man da ramt skiven, i hvert fald…

I stedet fik vi så denne her overskrift i dag: “Blev Politiken snydt af Venstre?” og rent bortset fra at jeg godt kan se det humoristiske i det, så virker det ca. lige så lamt, som den gang i januar 2010 hvor Ekstra Bladet havde kørt en række forsider over 14 dage, hvor de havde udråbt en eller anden gut (lad os kalde ham “some dude”, bare for at være lidt seje og fremmedsprogsagtige) til at være morder. Der var en del smukke spisesedler, som f.eks. “Some Dudes kollegaer: Så klam er han!” og andre tilsvarende perler, indtil den selvskabte historie faldt fra hinanden, da politiet meddelte at Some Dude var udenfor mistanke. Så var der dagen efter en forside på Ekstra Bladet hvorpå der stod “Undskyld Some Dude, vi tog fuldstændigt fejl. Beklager det ydmygende karaktermord; det var helt og aldeles vores fejl! Det skal aldrig ske igen. KH Ekstra Bladet”

Eller nårh nej, nu drømmer jeg mig igen til en bedre verden. Overskriften var selvfølgelig “Politiet havde den forkerte mand!” Skandaløst at de sådan helt stilfærdigt og diskret har snakket med en gut, der kunne være den skyldige og så har konkluderet at det ikke var ham -og derved fuldstændig undergravet vores fede historie, som vi lige havde blæst op. Det er også det dumme politi

Nå, men jeg synes parallellerne er til at få øje på, i hvert fald. Der er noget der med lidt god vilje minder om en sag, medierne går psykoamok og udråber ting til fakta og når det så viser sig at man har forløbet sig, fordi man ikke kunne vente med at skrive nyhederne til de faktisk var sket, så er det selvfølgelig de andres skyld -inklusive dem man har fundet på røverhistorier om.

Forstå mig nu ret; jeg er ca. lige så glad for Lars Løkke, som jeg er for resten af DKs politikerflok (dvs. han rangerer et sted imellem pest, kolera og eksplosiv diarré på min personlige tredimensionelle “hvor fedt er det lige”-skala), men ovenpå denne her historie fremstår han altså som noget af en superhelt.

“Du store kineser! Min bilagssans fornemmer at medierne er fulde af lort!”

Men altså, nej, kære Politiken. I blev ikke “snydt” af Venstre. I havde megatravlt med at snyde jer selv og så mange af os andre som i kunne komme afsted med, med jeres fuldstændigt balstyriske selvsving, fordi i bare syntes det var sådan en god historie at Lars Løkke gik af og i allerede vidste hvem der skulle være formand i stedet for og og og… – og nu står i så med håret i den radikale postkasse. Jeg kan godt se, at det er bittert og jeg ville sgu heller ikke bryde mig om at have et arbejde hvor alle mine fejl var udstillet helt så sort på hvidt som jeres (omend domænenavnet www.jeppeerennaevenyttigpisugle.dk i skrivende stund er ledigt, hvis det har interesse). Men i har ved den søde grød ikke andre at takke for det end jer selv.

Så søde lille Politiken, tag nu bare et fast greb i jeres behårede boller og indrøm at det var noget pis, i havde gang i, i stedet for at lave et interview med jer selv, hvor i fortæller om at det var rigtigt synd for jer at i sådan helt sagesløse blev “spændt for en vogn, som de politiske aktører har haft interesse i” og at det var helt uforudsigeligt at de historier i byggede ovenpå den første opfundne historie ville være noget tyndt sjask, der viste sig ikke at være rigtigt. For fuck’s sake altså; det kan man sgu da sige sig selv.

En hjælpsom lille illustration af problematikken til evt. politiske redaktører, der måtte læse med.

Eller sagt på en anden måde: Her er et fint lille interview med mig selv (svarene er let omskrevet fra Politikens eget interview med Politiken om Politikens egen historie -kan det snart blive mere meta? Hvis det kan, så vil jeg ærligt talt ikke høre om det):

Nå, Jeppe, synes du så at man kan bruge de oplysninger man får fra medierne til at orientere sig i det politiske landskab, når du lige medtænker at de i ét væk opfinder fuldstændigt faktuelt forkerte historier på baggrund af sladder, exit polls, sensationslyst, politiske dagsordner, oplagstal, “anonyme” “kilder” og egne onanifantasier?

“Jamen, i en eller anden grad må vi jo sige, at vi er blevet spændt for en vogn, som de politiske aktører har haft interesse i skal være rimeligt opmærksomme på at de bare skriver lige hvad fanden der passer dem. Så selvfølgelig betyder det, at vi skal tænke meget nøje over, hvordan vi bruger anonyme kilder at vi ikke kan bruge det forpulede pis til en skid.”

Hvad betyder det, efter din mening, om vores evne til at træffe rationelle beslutninger på baggrund af de informationer der er tilgængelige fra dag til dag i den moderne informationsjungle, når jeg i øvrigt med spørgsmålet her, lige får serveret den pointe, at man overhovedet ikke kan regne med den information man får?

“Vi skal i hvert fald været ekstremt bevidste om, hvornår og hvordan vi bruger anonyme kilder at det er fri fantasi det hele. Og altid være ekstremt bevidste om at afkode deres mulige hensigter, og hvordan forløb kan udvikle sig”

So there. Som man siger på fransk.