Månedsarkiv: maj 2014

Kapitel Tretten: Nihilismens velsignelser. I hvilket hvor helt indser, at tyskerne i “The Big Lebowski” alligevel havde fat i den lange ende AKA “Special EU Parlamentsvalg Edition”

Nå, my niggaz. Det er sgisme ved at være længe siden. Men det er det jo altid. Jeg har som sædvanlig alle mulige dårlige undskyldninger, men til en behagelig(?) afveksling har jeg også en god undskyldning denne gang.

“En god undskyldning?” hører jeg jer sige, med spænding og undren i stemmen “fortæl mere, Jeppe” hører jeg jer også sige. Men det sidste er nu nok noget jeg bilder mig ind. Heldigvis har jeg en storartet evne ud i selvbedrag, så her kommer en længere roman om, hvad grunden er. Eller måske rettere hvad grunden ikke er.

Hvadbehager?

Som i sikkert har kunnet fornemme, har mit filosofiske ståsted i livet hidtil været præget af lige dele flegmatisk optimisme, onkelhumor og stille resignation. Samt selvfølgelig en nærmest sokratisk evne til at sidde på sidelinjen og lige fortælle hvordan det hele (ikke) hænger sammen, uden rigtigt at ville hænges op på noget.

Jeg har med andre ord været en regulær blanding af Rustin Cohle, “the Dude” og politimester Bastian. Men alt det er slut nu. Primært fordi jeg altid blander “Folk og røvere i Kardemommeby” sammen med “Dyrene i Hakkebakkeskoven” og det bliver bare noget rod. Men også lidt på grund af at jeg har opdaget at den totale nihilisme alt andet lige må være det bedste kort at spille, sådan som verden ser ud for tiden.

“Nå for Søren, da! Hvorfor nu det, Jeppe? Du som altid er så glad og positiv, eller i hvert fald altid frisk på at fortælle en vittighed om Descartes eller anden toilethumor. Hvordan er du dog kommet på den mærkelige idé, at der ingen sandhed er og at alt er ligegyldigt?” Og det er faktisk et godt spørgsmål, som jeg straks vil prøve at komme med et semidårligt svar på. Man er vel gymnasielærer.

For det første, så er det rimeligt let at huske hovedtrækkene i ens overbevisning når man har fået en limfjordsporter eller to og “hvem kan spille mest høj i hatten”-konkurrencen for alvor begynder; Nietzsche har derudover skrevet så meget bombastisk sludder at kan man ikke huske det, så kan man bare finde på noget. Der er alligevel ingen der har læst bøgerne færdige og da slet ikke forstået dem (ikke engang hans søster eller nazisterne gad jo at sætte sig ordentlig ind i det -og så ved man jo den er gal). På den måde følger der en vis frihed til at sige hvad der falder én ind med projektet. Så man kan rimeligt let være vildt overskudsagtig og kæphøj overfor andre og deres tanker, følelser og problemer -hvilket jo i første omgang er hovedårsagen til at man overhovedet gider lade som om man har tænkt over tingene.

De gode scorereplikker ligger også altid lige for, hvilket naturligvis er en bonus.

For det andet, så virker man jo mildt sagt røvsej, når man sådan er ligeglad med alt. Det har vi set utallige eksempler på igennem historien. Man kunne i flæng nævne Sokrates, der som bekendt ikke syntes drukspillene i Athen var hardcore nok; Napoleon, Hitler og Søren Espersen, der uden videre leger “who’s the chicken” med Rusland (og virkeligheden, men det er en anden historie); Billy the Kid, Axl Rose og andre store kulturpersonligheder. Så allerede her ville de fleste nok springe med på vognen og kippe med det nihilistiske ikke-flag.

På den måde kan man jo undre sig lidt over at man ikke har omfavnet det uundgåelige noget tidligere og høstet de store imagemæssige fordele ved at være skideligeglad. Havde man kommet i gang noget tidligere -og ikke været så bange af sig- kunne man også have nået at sætte trumf på ved at få etableret et gedigent stof- eller alkoholmisbrug (det er nemlig, som en af mine gode venner så rigtigt sagde, desværre ret svært at opretholde et totalt cool outlaw image på at sidde i sofaen og fortære sin egen vægt i småkager, hvilket man ellers har et nærmest instinktivt talent for).

Bare rolig, Jeppe. Jeg synes stadig du er sej nok. KH Lemmy.

Nå, men hvad kan det da så være for en verdensomstyrtende begivenhed, der har fået skubbet mig endegyldigt ud over kanten? Det skal jeg sige jer; det er simpelthen det forpulede Europaparlamentsvalg! Den slags kan ganske enkelt ikke eksistere i en verden, hvor der er en mening med tingene. Hvis i ikke tror mig, så har i altså ikke fulgt med, hverken i hvad EU er for noget (det skal i ikke være kede af, for det er der heller ikke rigtigt nogen der kan forklare), hvad EU “debatten” går ud på (men igen, det ved deltagerne jo ikke engang selv. F.eks. er Bendt B. Bjørnebandit Bendtsen’s store mærkesag i denne omgang noget der falder helt udenfor EUs område), eller hvor ekstremt meningsløs den fucking afstemning egentlig er (skal vi have en patentsomething something? Jamen det ved jeg da ikke om vi skal? Det eneste jeg ved er at det skal i sgu nok selv finde ud af. Vi kan jo ikke overskue det og det bliver såmænd alligevel bare lavet om, hvis ikke det bliver vedtaget).

“Arrh, Jeppe. Så slemt kan det vel heller ikke være? Det er trods alt noget vigtigt noget med demokrati og sådan noget der. Det er jo super vigtigt og noget vi skal være rigtigt glade for at vi er priviligerede nok til at få lov til at deltage i og alt sådan noget der…” Men til det kan jeg kun sige “Fuck dig, Alkibiades. Du har haft dit blogindlæg engang i marts eller deromkring. I øvrigt er du fuld (igen). Gå dog hjem!”

Sagen er jo, at det ikke er en skid vigtigt. Det EU show, det kører sgu sig selv, ganske uden andet end det mest formelle og illusoriske input (og det er sikkert fint nok. Jeg er sgu ligeglad). Og jeg må erkende, at selvom jeg efter alt at dømme er verdens flinkeste mand, så er selv demokratiet altså heller ikke helligt, når først meningsløsheden har sparket døren ind.

Seriøst. Jeg får røde knopper af folks evindelige facebook opdateringer med “så har man lige været nede og gøre sin borgerpligt”, “husk nu at stemme, det er bare zå zmaddervigtigt”, den ekstremt provokerende “jeg er bare så glad for at jeg KAN stemme”, “jeg stemmer for at bakke op om demokratiet” og, the kicker, “jeg er ligeglad hvem i stemmer på, bare i går ned og stemmer” -godt! Så er i fandeme også selv ude om det, i ureflekterede hippie-badutspringere. Far her render ned og smider en stemme lige i face på Morten Messerschmidt, som den ultimative nihilistiske handling. Jeg forventer nu jeres ros.

LOL