Månedsarkiv: oktober 2013

Kapitel seks; en hyldest til den utæmmede danske kreativitet

Ja, i dag bliver det altså en lidt kort affære. Man kan jo ikke brænde alt guldet af på én gang, så jeg gemmer lidt på det (og gammelt guld ruster jo som bekendt heller ikke).

Men helt kedeligt skal det jo ikke være, så jeg vil delagtiggøre jer i en lille historie jeg faldt over i går, nærmere bestemt; Den Gribende Historie om Morsø Afklaringscenter ™

Hvis det ikke er sejt, så ved jeg ikke.

Bemærk især at der har været 43 forslag. Man kan kun gisne om hvor lidt (eller måske hvor meget) opfindsomme de har været.

Kapitel fem; Hvori det lugter brunt og brændt (og interaktivt)

Før du spørger til titlen, så nej, det er ikke noget sjofelt.

Men jeg har pisseondt i nakken i dag, så jeg skal fatte mig i (relativ) korthed:

Nu er der jo under to og en halv måned til en vis højtid og vi har dermed bevæget os ca.15% ind i det jeg ynder at kalde julekvartalet. Snart vil vor ellers triste og grå hverdagsture i Netto, Fakta eller (værst af alle Ægyptens plager) Føtex forsødes med alskens varianter af formpresset industrisukker, glimtende og glitrende farver, samt selvfølgelig et sandt orgie af synthezisermusik.

Er man så heldig at have lyden af små fødder i huset, vil den formentlig i de kommende måneder blive overdøvet af skingre skrig og knitrende ønskesedler. Men så kan man jo lære det, som de unge siger, når de snakker om børn.

Og så er der jo Star Wars Holiday Special, som nok er hovedårsagen til at julen ind i mellem også omtales som selvmordenes højtid…

Derudover vil man også kunne se frem til et par måneder i selskab med mere eller mindre lumre nisser der toner frem overalt, samt sikkert en reprise for ham den psykopatiske heksedoktor fra Jylland, der går og henretter dem til højre og venstre (I ved godt hvem jeg mener. Ham præsten der får Kristina Djarlings analyser af popmusik til at fremstå decideret snusfornuftige). Ikke den mest velafbalancerede adfærd, men well, hvis man vitterligt mener at nisser er dæmoner, så giver det jo egentlig god mening at ryge i flæsket på dem. Måske de giver XP eller noget -og hvem har ikke i sit stille sind tænkt, at man godt liiige kunne bruge at stige en level eller to, før man skal holde jul med hele den pukkelryggede?

Forstå mig ret, jeg kan sådan set godt lide jul. Men tre måneder til at fejre showet bliver sgu lige vel rigeligt. Særligt når man som jeg ikke køber gaver i god tid.Det lærer jeg nok aldrig…

Når man den 22. december (ca. klokken 16.45) står på strøget med alle sine pakkenelliker og er ved at blive løbet over ende af en flok balstyriske varyler, der tilsyneladende kun tilhører menneskeracen, fordi der ikke var plads til flere hærmyrer, ja så får man altså tanken at ham der har opfundet hele konceptet burde sømmes op på et stykke træ og hænges til at forbløde offentligt. Bare sådan for at statuere et eksempel.

Nå, men det kan være det bare er panodilerne der taler. Jeg kan jo egentlig godt lide julen. Men nu skal jeg under alle omstændigheder have mig en romtoddy og en skål pebernødder. Måske endda en Bismarckstok.

For Silvan da, det bliver skønt.

Som den absolut sidste kvast på huen, kan jeg her tilbyde en interaktiv mulighed for endelig at få svar på det brændende spørgsmål “hvad vil du helst have til jul, en æske chokolade eller en spids pind i øjet?” -det er sgi da sjovt (og så er der endda en morale):

Kapitel fire; Kagstrygning. En tabt kunstart? (se også hjul og stejle…)

Nå. Så så man lige i Metroseksuel Express forleden (ja, OK så, for et par måneder siden -tiden flyver, når man er gammel og bitter), at en rundspørge viser at “hver tredje dansker mener der er arbejde til alle”.

Nu er jeg ganske vist ikke hverken samfundsforsker eller statistiker, men jeg synes ærligt talt det virker lidt pudsigt, at det åbenbart er et holdningsspørgsmål hvor mange jobs der florerer ude på det dersens arbejdsmarked, som vi jo hører så meget om nu om dage.

Det virker i første omgang spøjst, at man overhovedet kan finde på at stille sådan et spørgsmål, for hvilke forudsætninger har folk egentlig for at svare? Jeg mener; jeg har en vag idé om at der er noget der hedder op og ned, sådan til husbehov, men hvis det kommer til hvordan tyngdekraften fungerer i detaljer (og om det eventuelt er for galt eller ej), ja så er det sgu nok bedst at spørge nogen der faktisk VED noget om det.

Ja tak. Så langt er jeg med.

Ja tak. Så langt er jeg med.

Derudover skulle man jo egentlig ikke mene at “manden på gulvet” (hvem han så er og hvorfor han ligger og roder rundt på gulvet -måske endnu et offer for tyngdekraftens utæmmede hærgen?) og hans syn på tingene bidrager med ret meget.

Vi ved jo for katten ikke noget om det! Hvad skal vi sige, der ikke bare udstiller os som uoplyste båtnakker, der siger hvad end der farer igennem hovedet på os?

OMGWTF?!?

OMGWTF?!?

Særligt da når vi så bliver præsenteret for faktuelle spørgsmål, så de dels virker som om vores MENING om dem betyder noget som helst for sagens egentlige sammenhæng, dels bliver formuleret mere eller mindre ledende.
Måske er det fordi de skal passe ind i en samfundsdebat, som ikke er helt uden politisk slagside? Nåeh nej, jeg har lovet mig selv at afstå fra kommunistisk hjernespind i dag, så bare glem den del…

Hvis du ligesom jeg ikke kan/gider læse, så kommer her en kort opsummering: jeg synes det er aldeles fantastisk, at man åbenbart kan spørge folk om hvad som helst, som om det hele bare handler om smag og behag.

Et pædagogisk eksempel til illustration af problemstillingen (buuuh!):

“kan du bedst lide lys eller mørk chokolade?” = smagssag.
“hvor mange parkeringspladser er der i Københavnsområdet, kontra antallet af biler?” = faktuelt spørgsmål og derfor IKKE en smagssag (uanset hvor svært/let DU i øvrigt har ved at finde en parkeringsplads til daglig).

Således er spørgsmålet “synes DU også, at tyngdekraften er for meget -og er det ikke på tide, at nogen gør noget?!?” måske ikke suuuper lødigt.

Synes jeg, altså. Bare sådan rent subjektivt og personligt (Mørk chokolade 4-ever!!1).

Men! Man må som bekendt hyle som de skikke man flyver iblandt, når man gør som romerne. Det ved ALLE, synes jeg.
Derfor har jeg konstrueret en lille spørgeundersøgelse, for at afklare to ting:
a) at der ikke er nogen der læser det her
og
b) hvad befolkningen (det er jer) synes om kagstrygning af journalister

Så tænker du måske “hvad er nu det for noget? Kan man overhovedet stryge en kage?!?” Men pyt med det, det er din holdning der er vigtig her!

Kapitel tre; om bregnesushi og andet gøgl

Én ting er stenalderkost, eller paahlæh-å, som det også kaldes af de uoplyste møgfuckere, der nu engang spilder deres tid med den slags pjat (de skulle spise mørk chokolade, skulle de). Det kan man gå og more sig lidt over i hverdagen -og hvis man er rigtigt vel til mode og overskudsagtig på den givne dag, ja så kan man komme med et “sagely nod” og sige noget i retning af “ja, men det er jo også godt nok at spise mad der ikke er forarbejdet til helvede og tilbage igen, så det er sikkert ikke helt så åndsbollet som det lyder”.

Det er ligesom hvad det er (det er det meste, i øvrigt).

 

En anden ting er sådan noget “ny nordisk mad”, hvor alt går op i roe-mousse og de allestedsnærværende ramsløg. Det er objektivt set for latterligt, men det må folk jo selv om.

Det skaber højst lidt overbelægning på sygehusene, når samtlige speltfræsere har været ude og plukke giftige planter til middagsbordet på én gang.

Der hvor jeg farer i flint (og hvor folk overhovedet ikke selv må om det, de tåbelige niddinge), det er når hele pærevællingen af fesne kostforestillinger går op i en højere enhed af hjernelamt pseudobavl, der kombinerer det værste fra alternativ helsekost-“visdom”, den nyeste modekur og romantisering af den åh! så naturlige fortid.

Her tænker jeg særligt på dyrkelsen af “det naturlige”, “det uforarbejdede” og -værst af alt- “det oprindelige”.

Det er simpelthen for dumt og det er dertil også forfærdeligt hensynsløst. Man udsætter nemlig os nogenlunde normalbegavede mennesker, der uforvarende hører om det pis, for en ganske alvorlig risiko for blodstyrtninger, spontan selvantændelse, samt for at udvikle cancer i rektum af rent og skært raseri.

Det er da fint, hvis man ikke lige føler man har lyst til at stå og hælde en dunk gift ud over sin moderigtige rucolasalat med perlespelt, lige før man serverer den. Har man det sådan, så giver det jo for så vidt også god mening, at man heller ikke føler landmanden bør gøre det for en.

På samme måde kan man jo også godt have det med tilsætningsstoffer; hvis man ikke føler behov for at få fyret et ordentligt læs sukker og e-numre i maden, så er der måske ikke nogen grund til at købe de varer, hvor producenten har gjort lige netop det.

Så vidt så godt. Hertil er alle rettænkende væsner enige og alt er fryd og gammen.

Men jeg vil FANDENGALEME ikke høre på alt muligt bavl, om at det er så skidefint at sidde og æde en eller anden “oprindelig” kornsort, eller et mystisk genoplivet fossil af et hedengangent kålhovede! Nevers, siger jeg!

Det er da fedt nok, at man ikke vil have gift i maden og at man ikke vil have industrielt forarbejdede produkter, når man kan få friske råvarer istedet. Men det er dælendyleme lamt, hvis man tror, at det at noget er “naturligt” eller “oprindeligt” i sig selv gør det fabelagtigt til menneskelig ernæring.

I “de gode gamle dage” havde man noget fucking lortekål (som det kaldes i fagsproget) der skulle koge i timevis for at man på nogen måde kunne fordøje skidtet (og lad os endelig heller ikke starte på bananer, for de er heller ikke just fabelagtige i deres oprindelige form…).

Der har en til flere vakse herrer og damer gennem generationer så gjort os den tjeneste, at forædle alskens plantearter til menneskelig ernæring og hallelujah for det! Nu er vi endelig kommet til et punkt hvor vi kan kigge på et kålhoved og bare tænke “adr! jeg vil hellere ha’ en burger”, fremfor at få mavepine bare ved tanken om at æde skidtet.

SKAL det absolut være så fucking “oprindeligt” det hele, jamen så gå da ud og æd en bregne! Så bliver det kraftædeme ikke mere oprindeligt!

Hvad angår det “naturlige”, ja så er en cobraslange da også meganaturlig, men den vrider man jo heller ikke og drikker saften…